FORMÅLET MED FORUMTEATER

AT skabE et forum for dialog og perspektivbytte

Varighed: 1-3 timer

Deltagere:  10 – 999 personer


Forumteater - Hvad er det?

Et effektivt procesredskab til visualisering og fælles belysning af komplekse situationer og relationer.

Forumteater består af en række korte dilemmafyldte scener, sat sammen til et sammenhængende spil. "Stykket" spilles af professionelle skuespillere, der har speciel træning i improvisation og forumteater. 

Publikum kan nu aktivt byde ind med forslag til ændringer i de scener hvor de ser noget der kan ændres, eller selv gå på scenen og improvisere med skuespillerne! Spillet styres af en erfaren proceskonsulent - jokeren. 

"Dillemmaspil" - en mere moderne forståelse

Forumteater kan også kaldes "dillemmaspil". I 1960erne lavede man ofte forumteater med de "undertrykte" versus "undertrykkerne" ud fra et statisk-feudalt billede på magt. Det er ikke så brugbart i et moderne samfund som Danmark anno 2017. Formen vi arbejder med er derfor mere tidssvarende. Vi ser på kompleksiteten i relationer ud fra et dynamisk magtsyn - hvor "magten" ikke (kun) er noget man kan "eje", men også er til forhandling i relationer (jvf. Foucault). 

Alle relevante perspektiver må belyses ligeværdigt. Alle kan være sat i et "dilemma". Hvis man ser konflikter som dilemmaer, bliver det også muligt at arbejde mere ud fra et positivt løsningsfokuseret perspektiv, hvor vi ikke udpeger "skurke", men forsøger at forstå den systemiske kompleksitet i relationerne, ved at se på indre tanker og motiver bag de forskellige karakterer. 

Greb og metoder

Det er gennem proceskonsulentens (jokerens) arbejde med publikum og spillerne, at der opstår en konstruktiv og fremadrettet dialog og undersøgelse af stykkets tematik. Jokeren bruger effektive proces-faciliterings metoder og spørgeteknikker. Skuespillerne er uddannet til at kunne give brugbart mod- og medspil ift. publikums forslag. 

Forumspil

I denne form er der ingen professionelle skuespillere på scenen. 1-2 proceskonsulenter arbejder med deltagere i en workshop. Deltagerne behandler selv tematikkerne og skaber dilemmafyldte scener sammen. Denne form kan afvikles med op til 5-60 personer. Alt efter lokalernes størrelse. 

dialogmøde
ældre mand i dialog
kvinde i workshop

Spørgsmål inden forumteater

  • Hvilke værdier udfordres i det daglige?
  • Hvilke tematikker er væsentlige?
  • Hvilke dilemmaer er tilstede - hos hvem?  
  • Hvem er afsender af stykket?
  • Hvem er deltagerne i publikum?
  • Hvordan får vi begge / alle perspektiver med i en konflikt / et dilemma?
  • Hvad fungerer rigtigt godt? Hvordan kan det anerkendes? 

"PLAYBACK" - vi skaber scenerne på stedet!

Scenerne kan også improviseres på stedet ud fra fortællinger publikum kommer med til proceskonsulenten  og skuespillerne. Det kan f.eks. være gavnligt når man skal videndele i ledergrupper ift. udfordringer med personalet, eller det kan skabe ideer til nye løsninger i personalegrupper ift. udfordringer med borgere / kunder. 

Skuespillere udvælges til det enkelte job ud fra  netværket af professionelle skuespillere med specialisering i forumteater.

Forumteater kræver dygtige og intelligente skuespillere, som evner at improvisere sammen med publikum, samt en skarp konsulent med indsigt i de organisatoriske og kommunikationsmæssige udfordringer - og erfaring med teatrets virkemidler.  




FORUMSPIL

FACILITATOR-træning  - train the trainer - med "forumspil"

Ved "Facilitatortræf 2017" i København, afholdte vi en workshop om "forum-spil til træning af facilitatorer" for at understøtte videndeling, netværkeri og gensidig inspiration mellem facilitatorer i Danmark. 

Forumspil er en unik procesmetode, hvor deltagerne selv skaber konkrete situationer fra deres hverdag. Gennem brugerinddragelse skabes videndeling mellem deltagerne - i det her tilfælde mellem erfarne facilitatorer.
Der skabes et trygt læringsrum, hvor deltagerne kan afprøve nye kommunikations- og håndteringsstrategier og få respons af deltagerne - workshoppen ledes af en erfaren proceskonsulent (Peter Sloth Madsen). 

 

INSPIRATION & UDDANNELSE

Skaberen af forumteatret

Instruktøren Augusto Boal 

I 2007 fik jeg en eksklusiv mulighed for at deltage i en 10 dages masterclass med Augusto Boal, og hans søn Julián Boal. Her fik jeg mange gode procesredskaber, jeg siden har brugt i praksis. 

FACILITERINGS-EKSPERTEN Katrin Byreus 

  • Skandinavisk fornyer af forum-metoden
  • 3 intensivkurser i facilitering af "forumspil" - om aktiv brugerinddragelse
  • Træning af proceskonsulentens opgave som "joker" og spilleder

+ kurser bl.a ved Århus Universitet, Lena Bjørn mfl. 

 

Over 15 års erfaring som skuespiller, proceskonsulent og instruktør

Erfaringer med forumteater fra organisationer i Danmark og Norge - som skuespiller og joker. Samt fra Mozambiques hovedstad Maputo, hvor jeg sammen med lokale skuespillere fra 2001-2008 har anvendt forumteater i kampen mod HIV/AIDS og løst opgaver for NGOer som IBIS, UNFPA, UNAIDS og CNCS Mozambique som projektleder, instruktør og proceskonsulent. 


Internationale projekteR i MAPUTO, mozambique