Skab god dialog og perspektivbytte

Vi tilbyder skræddersyede forestillinger med forumteater og workshops med forumspil.

Uanset om du søger at forbedre kommunikation, styrke samarbejde eller opnå dybere indsigt i organisatoriske udfordringer, er vores erfarne proceskonsulenter og professionelle skuespillere klar til at hjælpe dig med at nå dine mål - og måske opdage nogle nye!

Varighed: 1-3 timer

Deltagere:  10 – 999 personer


HVAD ER Forumteater?

Et effektivt procesredskab til visualisering og fælles belysning af komplekse situationer og relationer.

Forumteater består af en række korte dilemmafyldte scener, sat sammen til et sammenhængende spil, med en særlig dramaturgisk struktur. "Stykket" spilles af professionelle skuespillere, der har specialiseret sig indenfor forumteater. 

Publikum kan nu aktivt byde ind med forslag til ændringer i de scener, hvor de ser noget der kan ændres gennem skuespillerene - eller de kan selv gå på scenen og improvisere med skuespillerne!

Hele processen faciliteres af en erfaren proceskonsulent.

“Dillemmaspil”

moderne forumteater

Dillemmaspil er en opdateret og mere relevant tilgang til forumteater, der passer bedre til nutidens udfordringer og relationer. I modsætning til 1960'ernes forumteater, hvor fokus lå på "undertrykte" versus "undertrykkere" og et statisk-feudalt magtbillede, arbejder vi med en dynamisk forståelse af magt og relationer inspireret af Foucaults teorier.

Vores tilgang til dillemmaspil anerkender kompleksiteten i relationer og behandler magt som noget, der konstant er til forhandling mellem parterne. Vi belyser alle relevante perspektiver ligeværdigt og ser konflikter som dilemmaer eller "spændinger", hvor begge parter har gode intentioner.

Dette skaber grundlag for et positivt, løsningsfokuseret perspektiv, hvor vi ikke udpeger skurke, men i stedet forsøger at forstå den systemiske kompleksitet i relationerne gennem indre tanker og gode intentioner bag de forskellige karakterer.

Effektive faciliteringsmetoder

Proceskonsulenten spiller en central rolle i at skabe en konstruktiv og fremadskuende dialog mellem publikum og skuespillere. Gennem anvendelse af effektive faciliteringsmetoder og spørgeteknikker fungerer spillet som en katalysator, der hjælper deltagerne med at udforske og diskutere en bestemt tematik sammen.

De professionelle skuespillere er uddannet til at kunne give mod- og medspil i forhold til publikums forslag, det giver en dynamisk og engagerende oplevelse for alle deltagerne. Skuespillernes unikke færdigheder og facilitatorens teknikker sikrer en god proces, hvor alle perspektiver bliver hørt og taget i betragtning - og så gør det jo heller ikke noget at det også er underholdende, da vi kun brugere dygtige, professionelle skuespillere.

Forumspil - InteraktiVT og deltagerdrevet

I modsætning til forumteater, bruger forumspil ikke professionelle skuespillere på scenen. I stedet faciliterer 1-2 proceskonsulenter en workshop, hvor deltagerne selv arbejder med tematikker og skaber dilemmafyldte scener sammen.

Denne interaktive og deltagerdrevne tilgang til læring og problemløsning giver en personlig og engagerende oplevelse, hvor alle kan bidrage med deres egne perspektiver og ideer til at tackle komplekse problemstillinger. Det kræver dog god facilitering, for at folk kan holde fiktionen. Det kaldes også “Investigative Rehearsal” når vi arbejder med at kombinere det med service design - da det er en “undersøgende prøve” - en simulator.

%C3%A6ldre+mand+i+dialog
publikum ler
%23complexity+%23artofhosting

kvinde i workshop

Research - Forberedelse til vellykket forumteater

I større opsætninger og med konfliktfyldte tematikker, er det vigtigt med grundig research for at sikre, at alle aspekter er godt belyst:

  • Hvilke tematikker er vigtige?

  • Hvilke dilemmaer er tilstede - for hvem?

  • Hvordan får man flere perspektiver med i et dilemma?

  • Hvem er afsender af budskaber?

  • Hvem er målgruppen?

"PLAYBACK" - vi skaber scenerne på stedet!

Scenerne kan også improviseres på stedet ud fra fortællinger publikum kommer med til proceskonsulenten  og skuespillerne. Det kan f.eks. være gavnligt, når man skal videndele i grupper, eller man kan samskabe ideer til nye løsninger ift. fælles udfordringer. Metoden er særligt god til at konkretisere konplekse udfordringer.

Skuespillere udvælges til det enkelte job ud fra netværket af professionelle skuespillere med specialisering i forumteater.

Forumteater kræver dygtige og intelligente skuespillere, som evner at improvisere sammen med publikum, samt en skarp konsulent med indsigt i de organisatoriske udfordringer - og erfaring med teatrets virkemidler.  


“FORUMSPIL” TIL FACILITATOR-TRÆNING

Train the trainer - med forumspil

Ved “Facilitatortræf” i København har vi afholdt flere workshops om "forumspil til træning af facilitatorer". Metoden skabte videndeling, netværk og gensidig inspiration mellem facilitatorer i Danmark. 

Forumspil er en unik procesmetode, hvor deltagerne selv genskaber konkrete situationer fra deres hverdag.
Der skabes et trygt læringsrum, hvor deltagerne kan afprøve nye strategier og få respons af deltagerne
- workshoppen ledes her af proceskonsulent Peter Sloth Madsen. 


INSPIRATION & FAGLIGHED

GRUNDLÆGGEREN af forumteater metoden

Instruktøren Augusto Boal 

I 2007 fik jeg en eksklusiv mulighed for at deltage i en 10 dages masterclass med Augusto Boal, og hans søn Julián Boal.
Her fik jeg mange gode procesredskaber, jeg siden har brugt i praksis. Augusto Boal var en meget inspirerende og idealistisk person.

Artikel om dette samarbejde.

FACILITERINGS-EKSPERTEN Katrin Byreus 

  • Skandinavisk fornyer af forum-metoden

  • 3 intensivkurser i facilitering af "forumspil" - om aktiv brugerinddragelse

  • Træning af proceskonsulentens opgave som "joker" og spil-leder

  • Kurser i forumteater ved Århus Universitet mfl. 

 

INSTRUKTØR, skuespiller OG proceskonsulent

15+ års erfaringer med arbejde med forumteater som skuespiller, instruktør og facilitator i organisationer i Danmark og Norge.

I Mozambiques hovedstad Maputo, har jeg gennem 7 år samarbejdet med professionelle skuespillere og anvendt forumteater i kampen mod HIV/AIDS i større kommunikationskampagner - alt baseret på forskning i hvordan man skaber forandringer og handlingsændringer - selv under de mest vanskelige forhold.

Forumteater kan redde liv, hvilket samarbejdet med NGOer som IBIS, UNFPA, UNAIDS og CNCS Mozambique har bevist.


Projektledelse for IBIS Mozambique -

“HIV/AIDS Edutainment Campaigns”